Asger M Jensen´s Plads

Mindestenen står i Den gamle Planteskole

Større billeder? Klik på første billede!

Odense får en ny plads – Den kommer til at ligge i Holmstrup, bliver indviet 15.8. 2018 og kommer til at hedde Asger M Jensen´s Plads og er placeret på den pladsen foran Holmstrup Station.

Pladsen bliver opkaldt efter Den Gamle Planteskoles grundlægger, Asger M Jensen ( 1892 – 1952 )

Holmstrup og Planteskolens historie er tæt forbundne og det er derfor, at Beboerforeningen i Holmstrup har ønsket at byens plads opkaldes efter planteskolens grundlægger og det er højst sansynlig også første gang nogensinde, at en borgmester i Odense kommer på besøg i Holmstrup!
Men det skal fejres og Holmstrup Beboerforeningen inviterer på et festligt traktement på pladsen.

Zofuz Knudsen / Holmstrup Beboerforening har lavet en masse fodarbejde og det er endelig lykkedes, for den 15. august 2018 var der afsløring af navnet og fremover hedder stationspladsen i Holmstrup altså Asger M Jensens Plads.

Solen skinnede selvfølgelig i dagens anledning, mange mennesker, både fra nær og fjern, var mødt frem og var med til at festligholde dagen.
Nye og gamle bekendte mødtes og opfriskede de gamle historier.

OBS:

På den gamle planteskole blev der fremavlet en unik Thuja-sort, som i dag er kendt i hele verden. Sortens latinske navn er: Holmstrupii – opkaldt efter Holmstrup – på dansk kaldes den for Thuja Holmstrup.
Om Thuja Occidentalis Holmstrup: Matgrønne nåle, Kegleformet vækst, Kan blive op til 6 meter høj, Sol – halvskygge.
Billedet er hentet på www.planteskoler.dk/da-dk/item/thuja_holmstrup_occidentalis___/14606_hv -som skriver Thuja Holmstrup Occidentalis.

Mellemhøjt stedsegrønt træ, som bliver 2 meter højt og ca. 0,5 meter bredt. Søjleformet vækst. Mørkegrønne nåleskæl og små kogler. Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. En kraftigtvoksende og fuldt hårdfør plante, til haver og parker.
Findes også i en mere gullig art! Gule nåle, Kegleformet vækst, Kan blive op til 5 meter høj, Sol – halvskygge.

Alle billeder er copyright Sanderum og Omegns Lokalarkiv

Arkivet har flere billeder fra indvielsen af Pladsen – se dem i Arkivets Åbningstid.