Dyruptur 22.9. 2018

Fotoalbum – Klik på billedet!

Efterårstur tur i Dyrup – Lørdag d. 22. September – 2018

Vi mødtes hos Kirsten og Frede Tønnes på Vibekevej i Dyrup. Der var 17 fremmødte, som efter en kort præsentation, fik udlevet en lille folder med billeder og tekst, så vi kunne
følge med i, hvad Kirsten fortalte om de forskellige steder vi passerede.

Første stop var Gl. Dyrupgaard, som i 1927 blev købt af bankdirektør Jens Pedersen, som solgte jord til Boligselskabet LAB, der i 1950-51 byggede på Fåborgvej, Rønnevej og
Vibekevej. Jens Pedersens søn Poul overtog gården efter faderens død i 1984. Poul Pedersen dør i juni 2018 og bisættes fra Sanderum Kirke.
Vi stod på gårdspladsen og betragtede stedet, som i dag er ubeboet.

Vi kunne lige skimte Ny Dyrupgaard, som i 1950èrne ejedes af familien Lund. Hvem der bor der i dag vides ikke.

Vi fortsatte vores vandring ad Chr, Lunds Alle, kom gennem en lille sti til den gamle del af Vibekevej, hvor Kirsten fortalte om folk, der havde boet der. Flere på turen kunne også
berette om mennesker, de havde kendt i de forskellige huse.
Så stoppede vi op ved Vibekevej 18, hvor slagter Busch havde forretning, dengang var adressen Åvej 1, han købte butikken i 1949. Senere har der været vaskeri, posthus og kiosk. I dag er der beboelse.
Der var endnu en slagter i Dyrup – Stengel Hansen boede på Fåborgvej nr. 265. Senere solgte han forretningen til Arne Nielsen, og da han lukkede blev der skomager og nøglefileri. I dag beboelse.

Der var også to købmænd – Købmand Emborg på hjørnet af Fåborgvej og Elmevej – han overtog forretningen i 1939. I dag er der rækkehuse, hvor forretningen lå.
Endnu en købmand Anthon Larsen på hjørnet af Faaborgvej og Granvej. En datter og svigersøn overtog forretningen, da Anthon Larsen gik på pension. Efter nogle år solgte de, og der blev kiosk og nu er der pizzaria.

Før var der også to gartnere i Dyrup – gartner Steensen på modsat hjørne af Granvej og Erna og Henry Jacobsen, som havde forretning.
Der var en trikotageforretning, som ejedes af fru Hansen, senere åbnede hendes mand møbelforretning i lokalerne, han drev den nogle år, indtil Handelsbanken fik en filial der, i dag er der solcenter.
Ved siden af købmand Emborg ligger ” Lykkehuset “. Vi havde fået lov at gå en tur i haven og rundt om huset. Familien var ikke hjemme. Boligen har før været sommerresidens for en familie fra Odense.

Turen gik videre gennem gammel Dyrup, hvor Kirsten fortalte om bagerforretningen , hvor Rigmor og Frants Andersen holdt til., om Vølunds mekanikerværksted ,om maler Olsen , barber Pedersen og om tømrerforretningen på samme side.. På modsat side boede skomager Peder Larsen med sin lille forretning i en tilbygning til huset . Foran huset var der et ishus.
I 1950`erne var der tillige en skrædder og en Tatol. i Dyrup.
PÅ slutningen af vores tur kom vi forbi ” Dyruphus ” Faaborgvej 294, en nabo til huset Thorvald Lindegaard Jensen køber den tilhørende jord indhegner grunden og planter æbletræer.. Driver plantagen i mange år.

Så er vores spændende tur ved at være til ende. Vi slutter af, hvor vi begyndte, hos Kirsten og Frede. Her serveres kaffe, småkager og drikkevarer, Snakken fortsætter, om hvad vi har oplevet på turen og vi får drøfter mangt og meget.

Vi var alle enige om, at det havde været en dejlig eftermiddag – et fint arrangement – og ikke mindst at vi undgik regn.
Stor tak til Kirsten og Frede.

STOR tak til Annelise, som var så venlig at fortælle om turen rundt i Dyrup!